Til forsiden
The site in English
Om foreningen
Lokalforeninger
"HovedHuset"
Hovedtropperne - for unge
Hjerneskadefonden
Projekter / medlemstilbud
Medie- og nyhedsarkiv
Aktivitetskalender
Materialer
Bestillingsliste
Medlemsblad
Oversigt over materialer
Pjecer i PDF
Politiske papers
Ofte brugte forkortelser
Fakta om hjerneskader
Bliv medlem
Hvordan kan jeg støtte?
Relevante links
 

Hjerneskadeforeningen udgiver en lang række materialer om hjerneskader, hvor interesserede kan læse mere om hjerneskader og de konsekvenser, det har for familier og pårørende.
"At være pårørende til en apopleksipatient" hent artiklen i Word her
Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningens medlemsblad i PDF
Brochurer, bøger og videoer

”Livet med en hjerneskadet” – sælges nu til særpris!
Normalprisen er 199 kr. – Hjerneskadeforeningen har nu mulighed for at sælge den til særpris. Bestil bogen her.
Om bogen
Ti pårørende fortæller, hvordan det er at stå på sidelinien, når ens ægtefælle eller kæreste får en hjerneskade. Bogen beskriver de følelser og tanker, de pårørende oplever, både da skaden sker og flere år efter.
Flere end 10.000 danskere rammes hvert år af en hjerneskade. Det er en varig skade, der kan betyde ændret adfærd, personlighed og måske følelsesliv. Det har voldsomme konsekvenser for den ramte, men også de, der står ved siden af, rammes hårdt. Bogen er 10 menneskers fortællinger om, hvordan deres liv har forandret sig, og hvilke overvejelser og følelser der kom i spil, da deres ægtefælle eller kæreste blev ramt af en hjerneskade. De fortæller om afmagt, frustration, sorg, der aldrig ender og om selvmordstanker. Men de fortæller også om, hvordan de igen har fået deres liv til at hænge sammen og er kommet videre med livet. De medvirkende i bogen fortæller ærligt og bevægende om deres oplevelser i håb om, at andre pårørende og behandlere kan have glæde af deres erfaringer.
Om forfatteren
Forfatteren er Julie Lindegaard, der selv er pårørende til en hjerneskadet. For tre år siden faldt hendes kæreste som 29-årig om på fodboldbanen med et hjertestop. Han vågnede op med en hjerneskade, der både har forandret hans og hendes liv.
- Dengang havde jeg lyst til at finde andre, der havde oplevet noget lignende. Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at have en hjerneskade, og jeg ledte efter nogen, der kunne fortælle, hvordan det var gået for dem flere år efter. Men jeg fandt kun lidt litteratur af hjerneskadede eller fagpersoner. Derfor besluttede jeg at lave en bog, så snart jeg fik mulighed for det, fortæller Julie Lindegaard, der er journalist og bor i Århus med sin kæreste.
Julie Lindegaard efterlyste pårørende, der ville deltage, og interessen var enorm. Bogen fokuserer primært på, hvordan den pårørende har oplevet forløbet, og der er bagerst i bogen en lille liste over gode råd til ægtefæller og andre i omgangskredsen.
 
     
klik her for indmeldelsesformular
Klik her for information om vore lokale afdelinger.
Klik her for information om vore ungdomsafdelinger